Forside

Branding og storytelling

Finansielle kriser

Danish Design

Virksomhedshistorie

CV og referencer

Kontakt

 

Per H. Hansen
Branding/Virksomhed/Historie(r)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle kriser

 

Jeg har forsket og undervist i finansielle kriser og bankkriser i snart 20 år. Jeg har skrevet talrige artikler i tidsskrifter og aviser om finansielle kriser og regulering, og min disputats fra 1996 analyserer bankkrisen i Danmark fra 1920-1933: På glidebanen til den bitre ende. Dansk bankvæsen i krise 1920-1933 (Syddansk Universitetsforlag). Sammen med min tidligere kollega Søren Mørch udgav jeg i 1997 bogen Den Danske Bank. På CBS underviser jeg i kurserne, Bubbles, Greed and Corporate Failure på cand.merc. uddannelsen og i kurset Finansielle kriser og virksomhedskrak på HD Finansiering.

 

Jeg kan tilbyde

 

  • foredrag om finansielle kriser og bankkriser i historisk perspektiv. Hvorfor opstår de, hvad stiller man op med dem, og kan man regulere sig ud af dem?
  • foredrag og analyser af konkrete finansielle kriser eller bankkriser
  • analyser af bankers og andre finansielle institutioners situation i relation til økonomiske, sociale og kulturelle udviklingstendenser
  • foredrag og analyser af økonomisk og finansiel teoris forståelse af finansielle kriser og bankkriser – både i et nutidigt og et historisk perspektiv

Herunder kan du læse om min tilgang til finansielle kriser:

 

Bobler og finansielle kriser er lige så gamle som kapitalismen og markedsøkonomien. De kommer med jævne mellemrum, men alligevel kommer de oftest som en overraskelse for den finansielle sektor, som derfor lider store tab. Og når banker og andre finansielle institutioner lider store tab, er det alvorligt for resten af økonomien og samfundet. Det interessante spørgsmål er derfor, om og i givet fald hvordan de enkelte banker og samfundet som helhed kan undgå finansielle kriser?

 

For at kunne besvare det spørgsmål, må vi forstå, hvorfor finsielle kriser og bobler opstår. Her slår moderne finansieringsteori ikke til, og årsagerne må i stedet søges i historien, i psykologi og i en forståelse af, hvordan investorer og finansielle investorer reagerer på nye muligheder i økonomien.

 

Først når vi har opnået en sådan forståelse, er det muligt at komme med kvalificerede bud på, hvordan vi kan reducere risikoen for finansielle kriser og bobler, og hvordan den enkelte bank eller investor kan undgå at blive ramt af en finansiel krise.